Vores intime og flotte selskabslokale er ideelt
til dit næste kaffeselskab
Tag dit selskab med til Trøjborg og oplev, hvordan et ægte sønderjysk kaffebord ser ud og smager – hele herligheden foregår i vores flotte, selskabslokale på Trøjborg Hovedgård, som er indrettet på rigtig sønderjysk manér.
Det sønderjyske kaffebord består af en række forskellige bløde, hårde og tørre kager, heriblandt lagkager og brødtærte, småkager, hjemmebagte boller samt kaffe og te. Det hele foregår i vores flotte selskabslokale, som er placeret i hovedbygningen på Trøjborg Hovedgård, hvor der i mange år har været tradition for afholdelse af det sønderjyske kaffebord.
Vi tilbyder også normalt kaffebord, som består af boller, to slags småkager og lagkage samt kaffe og te. Samtlige kager bliver lavet i Trøjborgs eget køkken og bliver oftest serveret af Johanne selv. Vi tager også imod større selskaber, og der er mulighed for at parkere busser og andre transportmidler i gården.
Pris: kr. 175,-/pers.