Ferie & Overnatning

Tag dine nærmeste med på en hyggelig bondegårdsferie på en gammel herregård i Sønderjylland.

Gården drives i dag økologisk med både planteavl og malkekobesætning.

Lejlighederne er lyse og smukt indrettede og er placeret i hovedbygningen.

Gården ligger i naturrige omgivelser, og der er gode fiskesteder i omegnen. Vadehavet ligger kun seks kilometer mod vest, og Trøjborg Slotsruin kan ses fra gårdens port.

Der kan tilkøbes morgenmad til alle overnatninger
Morgenmad pr person: 70kr.

Type A1 & A2

Ferielejlighed

Vi kan tilbyde to lækre lejligheder, som er indrettet med tre (Type A1 – 33 kvm) og to (Type A2 – 30 kvm) senge, køkken, hyggekrog samt bad og toilet.

Overnatning inkl. linned: 600kr. Der er mulighed for ekstra opredning i begge lejligheder. Pris: 35 ,- pr. døgn.

Skal det være lidt mindre og blot

Værelser

Vi har også to ekstra værelser med to senge hver, hvis du beslutter dig for at tage børnebørn, svigerbørn, onkler og tanter, forældre eller bedsteforældre med på en hyggelig bondegårdsferie. Værelserne ligger også i hovedbygningen og er placeret på samme gang som lejlighederne, men med separat bad og toilet.

Værelset er ligeledes en glimrende løsning, hvis du blot ønsker en behagelig og rolig nats søvn, før du fortsætter din udforskning af det naturrige Sønderjylland, det nært beliggende Vadehav, Trøjborg Slotsruin og de flotte, gamle og charmerende sønderjyske byer.

Overnatning inkl. linned: 300kr.

Har du selv eller vil du gerne leje

Telt & Campingvogn

Medbring telt eller egen campingvogn eller lej hos os.

Tag familien med på telt- og campingferie i hyggelige og rolige omgivelser i den sønderjyske natur.

Vores telt- og campingpladser er placeret på gården, så der er rig mulighed for at gå opdagelse.

Leje af campingvogn er inkl. linned, strøm og håndklæder.

Skal det være tæt på naturen

Skovhytter

De 2 skovhytter er hver indrettet med 2 sovepladser samt bord og stole med plads til spil og afslapning.
Endvidere er der en stor terrasse til hver hytte.

Prisen pr. hytte 2023:

Kr. 500 pr. dag. – Inkl. linned og håndklæder.